Grøntsagslasagne med hytteost og rødelinser

2 dl røde linser
2 rødløg
2 fed hvidløg
1 squash
6 gulerødder
½ tsk chiliflager
Frisk basilikum
2 dåser hakkede tomater
1 grøntsagsboullionterning
5 store håndfulde spinat
200 g champignon
Salt og peber
450 g hytteost
Lasagneplader
1-2 friske mozzarella kugler

  • Kog linserne efter posens anvisningen.
  • Snit løget fint og hak eller pres hvidløget. Svits det i en stor gryde med lidt olie i et par minutter.
  • Squash rives groft, gulerødder rives groft eller skæres i mundrette stykker, og basilikum hakkes i mindre stykker.
  • Tilsæt herefter til gryden sammen med chiliflager, de hakkede tomater og grønsagsboullionterningen. Retten skal nu stå og småsimre.
  • Skyl imens spinaten, og hak champignon i små stykker.
  • Når linserne er færdige, tilsættes de til tomatsovsen sammen med spinat og champignon. Lad det simre i et par minutter til spinaten har lagt sig. Smag sovsen til med salt og peber, og evt. andet krydderi du måtte fortrække.
  • Skær mozzarella i skiver.
  • Smør et ovnfast fad med smør eller olie.
  • Kom først lidt af tomatsovsen i fadet, herefter lasagneplader ovenpå, top med hytteost og dernæst tomatsovs, lasagneplader, hytteost osv. Lav så mange lag som muligt, og kom til sidst mozzarella skiverne på toppen.
  • Bag lasagnen i 25-30 min ved 180 grader varmeluft.
  • Lad lasagne stå og trække 5-10 minutter, så den rigtigt kan sætte sig.

Opskrift lånt hos www.madpaletten.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *