LCHF ‘Risalamande’

Julen er ved at være over os, og det betyder for mange, at vi skal kræse lidt ekstra for ganen. Dette kan blandt andet gøres, ved at ændre lidt i de klassiske juleopskrifter, som jeg har gjort her. Grunden til at det er blevet en LCHF (Low Carb High Fat) udgave af den gode Risalamande, er fordi jeg udelukkende kørte efter LCHF principperne for nogle år tilbage. Helt naturligt smager denne opskrift ikke som den klassiske udgave, men det er, efter min mening, et virkelig godt alternativ.

  • 1/2-1 dl. bær – Jeg brugte jordbær fra frost.
  • Sødemiddel/sukrin/sukker
  • 1/2 dl. fløde
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 200 g. hytteost
  • Evt. yderligere sødemiddel/sukrin/sukker
  • Hakket mandler
  1. Start med at koge bærrene, så de bliver let udkogte. Smag til med sødemiddel/sukrin/sukker, så de får lige præcis den sødme du ønsker. Lad dem herefter afkøle, mens du laver resten.
  2. Pisk fløden med vaniljepulver, og vend det herefter med hytteosten. Smag til med yderligere sødemiddel/sukrin/sukker – alt efter hvor sød du ønsker din ‘rislamande’.
  3. Tilsæt hakkede mandler efter egne preferencer, og anret herefter i glas eller skål.
  4. Top med de afkølede bær, og evt. lidt ekstra hakket mandler.
(Visited 2 times, 1 visits today)